Klasser

Hver mandag året rundt holder vi de ugentlige møder, hvor hver klasse har sjove aktiviteter, og tager mærker til deres skjorte. Vi mødes i Børnehuset Sct Thomas, Rolighedsvej 29A, hvor du er meget velkommen til at kigge ned.

Tumlinge (6-8 år)

Tumlinge mødes mandage 17.30-18.30 (evt 17.30-19.00 - se sæsonplan)

Som Tumling laver man alle mulige hyggelige, kreative, fjollede, mærkelige og sjove ting. Fantasien sætter ingen grænser. Vi leger, synger, er ude i naturen og tager mærker til skjorten i emner, du som tumling selv har indflydelse på. Man bliver så småt præsenteret for nogle af de aktiviteter man skal lære når man bliver ældre, som knob, kniv, bål, morse. Men mest handler det om det gode fællesskab i gode aktiviteter. Og så elsker vi snobrød og ristede skumfiduser og at tage på sjove ture. Hvert år laver vi teater, som vi øver hele januar. 

Ledere: Mai-Britt, Clara, Mathilde og Andrea

Pilte (9-10 år)

1. Pilte og 2. Pilte mødes mandage 17.30-19.00

Som pilt skal du så småt til at lære nogle af de velkendte FDF discipliner, som at snitte, lave knob, aflæse kort, førstehjælp mm. Leg, kreativitet og fantasi spiller stadig en stor rolle. Vi laver løb for hinanden, eller udfører det lederne har planlagt, som pilt skal man klare lidt mere på egen hånd end som tumling, dog med god vejledning fra lederne. Det vigtigste er et godt sammenhold og at man er god til at samarbejde, og dette øves hver gang igennem aktiviteterne. Og en ting er sikkert. Vi griner og hygger os rigtig meget.

1. Pilte ledere: Alexander, Benjamin, Anna

2. Pilte ledere: Morten og Ditlev

Væbnere (11-13 år)

1. og 2. Væbnere mødes om mandagen kl. 19.15-20.45

Når du er Væbner (11-13 år), så er der fuld fart på – vi arbejder med alle de basisting, du har lært som tumling og pilt og kombinere dem med en masse spændende nye udfordringer. Når du er Væbner er du i stand til at arbejde selvstændigt, dog med nogen instruktion fra din elskede leder. Du bliver stillet over for en masse udfordringer, fx.: Bål på alle mulige måder. Raftekonstruktioner – broer, tårne mm. Førstehjælp. Teater – I skriver og spiller selv jeres stykke til vores Nytårsrevy. 

1. Væbnere ledere: Alex og Benjamin
2. Væbnere ledere: Joachim og Stine

Væbnermesterskabet (VM)

VM er en landsdækkende konkurrence som løber over flere måneder på nettet med et væld af alle mulige tænkelige og utænkelige opgaver. VM afsluttes med et kæmpe løb i Kristi himmelfarts ferien over 5 dage, hvor alle patruljer mødes og dyster mod hinanden. Væbnermesterskabet er en dyst mellem alle væbnere og seniorer fra alle FDF kredse i landet. Se mere på www.mesterskabet.dk

Seniorvæbnere (13-15 år)

Seniorvæbnere mødes mandage kl 19.15-20.45

Når du er mellem 13 og 15 år, er du seniorvæbner - altså "næsten"-senior. Du får lov at prøve kræfter med både noget af det sjove ved at være senior, men også noget af det ansvar man får som senior. Se mere under menuen "Senior".

Som Seniorvæbner bliver man udsat for mange andre ting, end i den normale hverdag. Der er også mulighed for at deltage på en masse ture. Vi hjælper både som hjælpeledere med de mindre børn og så kaster vi os ud i udfordringer på både det personlige og det fysiske plan. Vi lærer og leder når vi har ansvar for en weekendtur for hele kredsen, og vi lærer og knytter bånd.I

Ledere: Emilie Kristine og Julie 

Senior (15-17 år)

Seniorer mødes om mandagen, efter aftale

Senior (15-18 år) betyder sjov. Gakket, skør vendt på hovedet spas og sjov.

Vi hjælper både som hjælpeledere med de mindre børn og så kaster vi os ud i udfordringer på både det personlige og det fysiske plan. Vi lærer og leder når vi har ansvar for en weekendtur for hele kredsen, og vi lærer og knytter bånd. Vi skriver vores eget stykke til kredsens revy, sørger for kostumer, kulisser og alt det tekniske. Og så elsker vi at hygge mens vi snakker om både de store og små ting i livet. Senior betyder sammenhold!

Leder for seniorerne: Hanna

Ledere (18+)

F7 har en bred og forskellig lederflok på cirka 30 personer fordelt fra 18 år og opefter. De sørger for at alle aktiviviteter bliver planlagt og gennemført, så børnene får den bedste oplevelse ud af hver enkelt aktivitet.

Vi er frivillige

Alle lederne i FDF F7 er frivillige og får ingen betaling for deres mange timer de lægger i FDF. Faktisk betaler de kontingent for medlemskab, ligesom børnene. En F7 leder bruger i gennemsnit 7-10 timer om ugen på FDF, og bruger ligeledes deres feriedage til at de mange FDF-arrangementer vi har i løbet af et år.

Lederprofiler

Alexander
Alexander
Kredsleder. Et ægte badedyr på lejr. Bror til Clara.
Anna
Anna
Kredsleder. Vejleder på SCIENCE, KU. God til koder
Benjamin
Benjamin
Kredsleder. Et ægte badedyr på lejr. Bror til Clara.
Clara
Clara
Marketingkoordinator. Webadmin. Efterårslejr. Søster til Alexander.